Er du gravid, tilbydes du 3 forebyggende undersøgelser i dit lægehus. Du vil ofte møde jordemoder Luna, som tager sig af de fleste graviditets- og børneundersøgelser.
Den første undersøgelse bør ligge i graviditetsuge 8-10. Husk at bestille tid i god tid – gerne så snart, du ved, du er gravid. Ved den første undersøgelse får du også taget en blodprøve.
Derudover er der lægeundersøgelse i 25. og 32. graviditetsuge.
Husk altid en urinprøve (kan med fordel laves i Lægehuset)
Du skal selv bestille tid til nakkefoldsscanning i uge 11-13 på Hillerød hospitals hjemmeside.
Husk at tage tilskud af folinsyre, 400 microgram dagligt fra du planlægger graviditet, og jern tilskud, 40 mg dagligt fra uge 10.